Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

FAQ - Vestkysten og sandfodring


Sidst opdateret: 16.6.17
Hvordan virker sandfodring? Ved sandfodring tilføres kysten ekstra sand, som skal kompenserer for det sandtab, kysten uundgåeligt oplever, når bølger og strøm under blæsevejr med stor energi rammer kysten.

Hvad er revlefodring?
Ved revlefodring lægges store mængder sand ude på revlen, eller en ny revle etableres. Det gøres for at tvinge bølgen til at frigive den energi, som ellers ville ramt kysten, og dermed have spist af strand og klitter.

Hvad er strandfodring?
Ved strandfodring føres sand helt ind på stranden. Det gøres for at kompenserer for det sandtab, som uundgåeligt forekommer, når bølger og strøm rammer kysten.

Hvad er kystnærfodring?
Ved kystnær fodring smides sandet på en til tre meters dybde. Under roligere vejrforhold fører bølgerne så sandet ind og aflejrer det på strande og langs med kysten.
Er sandfodring ikke bare penge ud af vinduet?
Hårde konstruktioner standser ikke kysttilbagerykning men samler kun lokalt små mængder af sand. Dertil kommer, at kystprofilet ofte udhules foran en hård konstruktion. Det vil under storm betyde, at de større vanddybder og manglende sandressourcer forårsager større skade inde på selve kysten. Det er derfor vigtig at sandfodre for at beskytte kysten og skabe den nødvendige buffer, en stærk kyst behøver.

Hvor forsvinder sandet hen?

Sand er mobilt, og bølger og strømninger fører sandet frem og tilbage mellem stranden og revlerne. Under storm eroderes der store mængder af sand. Sandet føres med strømmen ud på revlen og til de omkringliggende kyster. Modsat vil der under roligere vejrforhold ske en opbygning af kysten, da bølgerne langsomt transporterer sandet tilbage ind på kysten.

Skal sandfodring gentages?

Sandfodring skal med jævnlige mellemrum gentages for at bevare den ønskede sikkerhed, da det mobile sand flyttes rundt af bølgerne.

Vi svarer gerne på spørgsmål

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark