Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Hvad er kystfodring


Sidst opdateret: 16.6.17

Ved kystfodring tilføres ekstra sand, ral eller lignende til kysten. Formålet med kystfodring er at kompensere for det tab af sediment, som bølger og strømninger forårsager. Derved kan tilbagerykningen af kysten mindskes eller helt standses. Kontinuerlig fodring anbefales for at opnå optimal kystbeskyttelse. Kystfodring foregår enten som strandfodring, strandnær fodring eller revlefodring.

Sandet suges op fra havbunden af sandpumperen
Sandet suges op fra havbunden af sandpumperen

Sandressourcer anvendt til kystfodring er typisk indvundet på dybt vand, men kan også indvindes fra landsiden eller være nyttiggørelse af sediment fra eksempelvis oprensninger af sejlløb eller havne. Som udgangspunkt fodres et område med det naturligt forekommende sediment af hensyn til kystprofilets udvikling, flora og fauna samt kystens rekreative værdi.

Strandfodring

Sandet pumpes gennem rørledningen sandpumperen ses i det fjerne
Sandet pumpes gennem rørledningen sandpumperen ses i det fjerne

Strandfodring kan ske ved tilførsel fra landsiden eller havsiden, hvor sedimentet pumpes helt ind på stranden via en rørledning. På stranden kan rørledningen forlænges med kortere rørstykker op til 1 km fra indpumpningslokaliteten. Bemærk, ved strandfodring med ral, som er grovere sediment, opnås en mere stabil form for strandfodring, men stranden bliver samtidig også grovere

Strandfodring kan med fordel anvendes på udsatte kyster, hvor kysttilbagerykningen er væsentlig eller klitrækken ikke er tilstrækkelig kystbeskyttelse, da strandfodring forstærker strandprofilet og reducerer risikoen for klit- og skrænterosion.

Strandfodring kan med stor fordel anvendes, hvor allerede eksisterende kystbeskyttelsesanlæg er etableret, da forudsætningen for disses virkning og stabilitet er, at der er sediment på strækningen.

 
Principtegning af strandfodring
Principtegning af strandfodring

Strandnær fodring

Sandpumperen pumper sandet ud over stævnen - den såkaldte rainbow-metode
Sandpumperen pumper sandet ud over stævnen - den såkaldte rainbow-metode
Ved strandnær fodring bliver sedimentet pumpet i en kraftig stråle ud over skibets stævn. Dette bevirker opbygning af kystprofilet, hvilket tvinger bølgerne til at bryde længere ude, hvorved bølgeenergien ved kystlinjen mindskes, og erosionen reduceres. Strandnær fodring styrker kystprofilet tæt ved land og mindsker derved typisk erosion af stranden samt klitfoden/skrænten grundet udfladning og bredere kystprofil.
Principtegning af strandnær fodring, den såkaldte
Principtegning af strandnær fodring, den såkaldte "rainbow-metode"

Revlefodring

Sandsugeren set forfra mens den splitter. Bemærk, at man kan kigge ind i lastrummet gennem stævnen
Sandsugeren set forfra mens den splitter. Bemærk, at man kan kigge ind i lastrummet gennem stævnen
Ved revlefodring dumpes sedimentet på allerede eksisterende revle eller ny etableres. En særlig split-sandpumper, som tillader skroget at dele sig i to, anvendes ved denne metode.

En forstærkning af revlen bevirker bølgebrydning længere ude i kystprofilet, da revlen virker som undersøisk bølgebryder. Revlefodring kan med fordel anvendes, hvor bølgeenergien tæt ved land ønskes reduceret, da nedsat bølgeenergi bevirker sediment aflejring og dermed reduceret kysttilbagerykning.  I visse tilfælde kan kysttilbagerykning helt bremses og kystfremrykning kan forekomme.

Principtegning af revlefodring
Principtegning af revlefodring

Fordele ved kystfodring

  • Reduktion af skrænterosion
  • Reducere eller bremse kysttilbagerykning
  • Kan initiere kystfremrykning
  • Forstærke kystprofil
  • Opbygning af strand
  • Kystfodring er den naturligste form for kystbeskyttelse
  • Bevarelse af strandens æstetiske værdi
  • Kan sikre og forbedre biologiske isotopers eksistens
  • Kystfodringssediment transporteres med tiden nedstrøms, hvorved andre strækninger beskyttes
  • Ingen negative nedstrøms effekter
     

    Ulemper ved kystfodring

    • Midlertidig forstyrrelse af biologiske isotoper

    Se også siden Er der behov for kystbeskyttelse?

      Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
      Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

      Webdesign & CMS by MCB Denmark