Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Kystbeskyttelse ved Hvide Sande og Årgab


Sidst opdateret: 1.3.17

Holmsland tangerne

Tangerne mellem Nymindegab og Søndervig beskytter området omkring Ringkøbing Fjord mod oversvømmelse under en storm.

På det meste af strækningen er klitterne så stærke, at der ikke er risiko for gennembrud under en storm, men lige syd for Hvide Sande er kystbekyttelse nødvendig for at undgå oversvømmelse.
Bølgebrydere ved Årgab
Bølgebrydere ved Årgab
Bølgebryderne ved Årgab er bygget af 1-3 tons store granitblokke. De bryder bølgerne, så disse ikke rammer så hårdt ind på stranden og klitten under en storm.
Bølgebryderne ved Årgab er bygget af 1-3 tons store granitblokke. De bryder bølgerne, så disse ikke rammer så hårdt ind på stranden og klitten under en storm.

Kystbeskyttelse

Oversigtsplan
Oversigtsplan
Efter Hvide Sande sluse og molerne til indsejlingen til havnen var blevet bygget, medførte det en forøget erosion af kysten på den 5 km lange strækning fra indsejlingen til Årgab.

Her har tilbagerykningen af kysten været i gennemsnit 3 meter om året.

Efterhånden var klitten blevet så smal, at der var risiko for gennembrud og oversvømmelse af huse og veje, og der er derfor siden 1973 udført kystfodring med sand på strækningen.

Som yderligere beskyttelse er der i 1983-89 anlagt 17 bølgebrydere ved Årgab.

Læside-erosion

Illustration af læside-erosion
Illustration af læside-erosion
Molerne ved indsejlingen fungerer som en stor høfde. I læ af molerne skabes turbulens i vandet og det medfører læside-erosion af kysten syd for indsejlingen
Kystfodring
Ved kystfodring tilføres sand til stranden som erstatning for det sand, som havet har taget. Syd for Hvide Sande anvendes sandet fra oprensning i indsejlingen til fodring på stranden. Sandet bliver pumpet fra oprensningsfartøjet til en pumpestation på land og derfra igennem en rørledning og ud på stranden. Fordelingen på stranden sker med entreprenørmaskiner.

Til kystfodringen ved Årgab anvendes sand fra Nordsøen. Speciele skibe henter sandet på 20 m vanddybde og transporterer det ind til kysten. Her bliver sandet pumpet ind på stranden gennem en rørledning, som er lagt ud på havbunden. På stranden fordeles sandet ved hjælp af stålrør, som kobles til havledningen.

På strækningen Hvide Sande - Årgab er der i de seneste år indpumpet i gennemsnit 700.000 m³ sand om året. Dette har næsten standset den naturlige tilbagerykning af kysten.
På den jyske Vestkyst indpumpes årligt ca. 2,5 mio. m³ sand for at forhindre erosion af kysten. Udgiften betales af staten, Ringkjøbing Amt og de berørte kystkommuner.
Et specialbygget skib suger sandet op fra havbunden
Et specialbygget skib suger sandet op fra havbunden
Sandet sejles ind til kysten, hvor det pumpes ind på stranden. Skibet kan laste 2.000 m³ sand ad gangen og arbejde i op til 1,5 m høje bølger
Sandet sejles ind til kysten, hvor det pumpes ind på stranden. Skibet kan laste 2.000 m³ sand ad gangen og arbejde i op til 1,5 m høje bølger

Hvide Sande Afvandingssluse

Afvandingsslusen med åbne porte
Afvandingsslusen med åbne porte
Afvandingsslusen er åbnet i 1931. Samtidig blev Kammerslusen og ledemolerne bygget. Slusen afvander Ringkjøbing Fjord med tilløb fra bl.a. Skjern Å. I alt afvander slusen et areal på næsten 3.500 km², svarende til størrelsen af Fyn. Slusen har 14 porte og den kan udlede op til 1.500 m³ vand i sekundet, eller ca. 5,4 mio. m³ vand i timen. Afvandingsslusen og Kammerslusen ejes af Kystdirektoratet.
Kammerslusen og
Kammerslusen og "Blåtårn" årligt sluses op mod 3.000 fartøjer igennem
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark