Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Kystbeskyttelse ved Lønstrup 2018


Sidst opdateret: 1.11.18

Den 9. oktober blev det sidste læs sand tippet af på stranden ved Lønstrup i 2018. Dermed er årets arbejder med kystbeskyttelse på stranden omkring Lønstrup nu afsluttet, og der er nu udlagt sand på en over én kilometer lang strækning foran Lønstrup by. Der er i alt udlagt 33.800 tons svarende til ca. 22.500 m³ på strækningen.

Der har været korte perioder, hvor arbejderne har været indstillet pga. dårlig vejr både i foråret og efter sommerferien, men den planlagte sandmængde er udlagt på stranden inden vinterens storme sætter ind.

Arbejdet med udlægning af sand er nu genoptaget efter en pause hen over sommeren. Denne gang syd for ophalerpladsen i Lønstrup. Lastbilerne kører på stranden, når vejret tillader det og vi starter i område A og B (se billede nedenfor). Når det ikke er muligt at køre på stranden på grund af vejret, vil der blive udlagt sand i område D.

Sandet hentes i Hirtshals, og der skal endnu hentes mere end 600 læs sand svarende til 15.000 m³ ned på stranden i Lønstrup. Arbejderne forventes at være afsluttet inden efterårsferien.

Opdateret 20.6.18

Der er nu udlagt 25 % (8.000 tons) af den samlede mængde sand ved Lønstrup.
 
Det betyder, at vi forventer at være færdig nord for ophalerpladsen ved udgangen af uge 25 (område E, F og G)
 
Herefter indstiller vi arbejdet  indtil uge 35, hvor vi igen begynder at indvinde sand i Hirtshals, som køres til Lønstrup. Det vil blive lagt syd for ophalerpladsen.
 
Der bliver dermed en pause i arbejdet, så der vil være ro på stranden i sommerferieperioden.

Opdateret den 17.6.2018

Stranden ved Lønstrup. Længst væk i billedet arbejder en gummiged med det udlagte sand.
Stranden ved Lønstrup. Længst væk i billedet arbejder en gummiged med det udlagte sand.

Ud for Lønstrup by, på en strækning på lidt mere end én km, arbejders der for tiden på højtryk for at kystbeskytte byen.

Store mængder sand, skal gøre stranden højere og bredere, så den er mere modstandsdygtig mod havets bølger, og det undgås, at skråningsbeskyttelsen ved skræntfoden bliver underminieret af havet. I alt vil der blive kørt ca. 22.000 m³ sand på stranden med lastbil.

I disse dage kører fem lastbiler i pendulfart mellem Hirtshals og Lønstrup med fulde læs sand, som lægges ud på stranden ud for skrænterne ved Lønstrup by. Hver lastbil leverer syv til otte læs dagligt, og de i alt ca. 40 læs sand udgør ca. 1.000 m³.

Kortet viser strækningen fra A til G på stranden, hvor der skal lægges sand ud.
Kortet viser strækningen fra A til G på stranden, hvor der skal lægges sand ud.
Sandet lægges først ud i den nordlige ende af stranden (område G), så lastbilerne kan køre på den nuværende strand, hvor sandet er hårdt nok til at køre på, hen til aflastningsstedet. Logikken ville måske sige, at der skulle startes tæt ved den nordlige nedkørsel (område F), så lastbilerne kunne køre på den nye bredere strand og arbejde sig nordpå, men nyudlagt sand er meget blødt, så derfor arbejdes der fra nord (område G) mod syd (område F)

Hvis vinden kommer fra vest, står vandet så højt på stranden, at det er svært for lastbilerne at køre på den smalle strand. Derfor er der i en periode blevet lagt sand ud umiddelbart syd for nedkørslen. (område E)

Arbejdet er meget afhængigt af vejrforholdene, men vi prioritererat gøre arbejdet nord for byen (område E,F og G) færdigt, inden arbejdet syd for byen begynder.

Til Sankt Hans indstilles arbejdet til sidst i august, så badegæsterne får ro på stranden i sommerferien.

De store mængder sand bliver kørt til Lønstrup fra Hirtshals, hvor det graves op ude i vandet lige syd for havnen. Hele arbejdet vil være færdigt inden stormsæsonen sætter ind i efteråret.

Indsatsen med kystbeskyttelsen er en del af den såkaldte Fællesaftale mellem Hjørring Kommune og staten om beskyttelse af den ca. én km. lange strækning ved Lønstrup. Læs mere om Fællesaftalen.

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark