Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Kystbeskyttelse ved Thyborøn


Sidst opdateret: 1.3.17
Thyborøn Kanal med Agger Tange i baggrunden
Thyborøn Kanal med Agger Tange i baggrunden
Oversigtskort
Oversigtskort

Thyborøn Kanal
I mange hundrede år var Limfjorden en lukket fjord uden forbindelse til Vesterhavet. Landevejen mellem Ribe og Thisted gik gennem Thyborøn og videre til Agger.

Under en kraftig stormflod i 1862 blev klitten nord for byen gennembrudt og det indstrømmende vand skabte en bred kanal. Thyborøn kanal var skabt og snart kunne den besejles af skibe.

Thyborøn Havn blev anlagt 1914 – 17.

Høfderne forhindrer erosion
Efter kanalens åbning i 1862 begyndte en kraftig erosion (nedbrydning) af kysten, fordi sandet fra kysten blev ført med strømmen ind i Limfjorden.

Tilbagerykningen af kysten var nu ca. 15 m om året.

For at beskytte kysten og Thyborøn by mod nedbrydningen fra havet, blev høfderne anlagt i perioden 1875 – 1892.

Høfderne nedsatte tilbagerykningen af kysten til ca. 2 m om året.

Hver høfde er bygget af ca. 45.000 tons betonblokke og granit.

Høfde 59

Høfde 59 år 1903
Høfde 59 år 1903

Høfde 59 er den største høfde ved Thyborøn. Den blev bygget i 1875 af ca. 17.000 tons betonblokke og træpæle.

Efter flere ombygninger består høfden i dag af mere end 60.000 tons granit og betonblokke.

De største betonblokke vejer over 20 tons/stk. Høfden er 400 meter lang.

Høfdebyggeri år 1948
Høfdebyggeri år 1948
Høfde 59 renoveres år 1949
Høfde 59 renoveres år 1949

Kystfodring

Kystdirektoratet bygger ikke længere nye høfder, men beskytter nu kysten ved at pumpe sand ind på stranden eller havbunden nær kysten.

Metoden blev taget i brug i 1970´erne og nu bliver årligt indpumpet 2,5 mio. m3 sand på Vestkysten fra Agger til Hvide Sande. Udgiften betales af staten, Ringkjøbing Amt og de berørte kystkommuner.

Kystfodring foran Thyborøn by har standset den naturlige tilbagerykning af kysten.

Sandet suges op fra havbunden på 20 m vanddybde. Sandpumperen sejler ind til kysten indtil den rammer revlen på 5 m dybde.
Sandet suges op fra havbunden på 20 m vanddybde.
Sandet suges op fra havbunden på 20 m vanddybde.
Illustration af regnbuemetoden
Illustration af regnbuemetoden
Sandpumperen sejler ind til kysten indtil den rammer revlen på 5 m dybde.

Skibet pumper sandet over stævnen, (regnbuemetoden) og sandet lander på havbunden foran skibet tæt på stranden.

Havdiget beskytter mod oversvømmelse

Asfaltdiget
Asfaltdiget
Under en stormflod kan vandstanden i havet nå op over 3 meter over ”daglig vande”.

For at forhindre oversvømmelse af Thyborøn by blev sanddiget vest for byen i 1974 – 78 forstærket med en belægning af asfalt. Nu er diget dækket af sand – asfaltvejen er faktisk toppen af havdiget.
Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark