Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Landbevægelser i Danmark


Sidst opdateret: 28.10.11

Introduktion

Klimaændringer giver os udfordringer i forhold til, hvordan vi i fremtiden skal planlægge og tilpasse os stigende vandstande i havet. Ligesom der er forskelle i stormflodsvandstandene rundt omkring i Danmark, vil landbevægelser have indflydelse på risikobilledet i de kystnære områder. Her præsenteres for første gang et kort over de absolutte vertikale landbevægelser i Danmark.
.

Middelvandstanden stiger

Figur 1. Havspejlsændringer (blå) og landbevægelser
(brun) i Danmark, år 1900-2000.
Figur 1. Havspejlsændringer (blå) og landbevægelser (brun) i Danmark, år 1900-2000.
Vandstanden stiger overalt i de danske farvande. Ændringen i middelvandstanden er sammensat af bidrag for havspejlsstigning og fra landbevægelser, Figur 1. Når bidragene separeres fås en stigningsrate i vandstanden på gennemsnitligt 1,8 mm/år, som er af samme størrelse som den globale havspejlsstigning i det 20 årh. For år 1990-2006 er stigningen i gennemsnit 3,2 mm/år.

Landhævning

Figur 2. Permanente GPS-stationer i Danmark.
Figur 2. Permanente GPS-stationer i Danmark.
Ved at koble de absolutte ændringer for permanente GPS-stationer, Figur 2, til vandstandsmålestationerne via de nationale præcisionsnivellementer kan de absolutte bidrag for vertikale landbevægelser og havspejlsstigning udledes, Figur 3. Idet raterne for overordnede vertikale landbevægelser regnes konstante, kan de absolutte overordnede landbevægelser modelleres for hele landet, Figur 4.
Figur 3. Data for landhævning relativt til stigende
havniveau (1900-2000) i det overordnede
danske opmålingsnet.
Figur 3. Data for landhævning relativt til stigende havniveau (1900-2000) i det overordnede danske opmålingsnet.
Danmark oplever en generel landhævning. Den mindste landhævning ses i det sydvestligste Danmark og er på ca. 0,3 mm/år, svarende til 3 cm på 100 år. Landhævningen øges mod nord og øst og er i det nordligste Jylland på omkring 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år.
Figur 4. Absolutte rater for landhævning i Danmark
Figur 4. Absolutte rater for landhævning i Danmark
Kortet giver et retvisende billede af de vertikale landbevægelser i Danmark, selvom det indeholder usikkerheder i forhold til vandstandsmålinger, tætheden i opmålingsnettet samt til præcisionen i GPS-målingerne. En udfordring ved GPS-målingerne af de absolutte ændringer er for eksempel at definere et fast punkt på Jorden, til hvilket målingerne skal referere. 

Et fortsat og udvidet fokus på og samarbejde mellem KMS, DTU-Space, Kystdirektoratet og DMI omkring det måletekniske, vil bidrage til et mere detaljeret billede af havniveau- og landændringer i Danmark.

Regionale og lokale sætninger

Figur 5. Kotemålinger i Skagen (2006-2010)
viser lokale sætninger på op til 1 cm om året.
Figur 5. Kotemålinger i Skagen (2006-2010) viser lokale sætninger på op til 1 cm om året.
Udover det overordnede billede af en generel landhævning sker der mange steder yderligere hævninger og især sætninger på regionalt og lokalt niveau. Sætninger kan have oprindelse i den underliggende geologi, f.eks. i forbindelse med konsolidering af sedimenter, eller være af geoteknisk karakter, f.eks. et kajområde, et dige eller en bygning, der sætter sig. Lokalt kan disse sætninger være af en størrelsesorden på 1 cm om året og vil på nuværende tidspunkt overstige effekten af havspejlsstigningen og den overordnede landhævning, Figur 5. Lokale sætninger vil da mange steder være en vigtig parameter ift. oversvømmelsesbeskyttelse og klimatilpasning.
Figur 6. Lokalt fikspunkt på husmur.
Figur 6. Lokalt fikspunkt på husmur.
Et ’sætningsbillede’ over Danmark er udarbejdet ved sammenligning af mindst to generationer af koter på fikspunkter; beregnet på baggrund af målinger i perioden 1940erne til 2010, Figurerne 6 og 7. Med forbehold for fejl i eksternt beregnede koter, hvortil KMS ikke har observationerne, og misvisninger i områder med ringe datamængde, præsenteres resultatet i en foreløbig udgave, der løbende bliver udbygget og forbedret.
Kortet er baseret på en forventet lineær bevægelse over en 50-årig periode og viser tydeligt områder, hvor der er en tendens til lokale sætninger og hævninger, Figur 8. Bemærk at, der af hensyn til visualiseringen, er interpoleret mellem fikspunkterne.
Figur 8. Vurdering af lokale absolutte rater
for hævning og sænkning af fikspunkter i Danmark. Der er interpoleret mellem fikspunkterne af hensyn til visualiseringen.
Figur 8. Vurdering af lokale absolutte rater for hævning og sænkning af fikspunkter i Danmark. Der er interpoleret mellem fikspunkterne af hensyn til visualiseringen.
Der måles stigende vandstande i de danske farvande. I relation til kysterne tager landhævningen på nuværende tidspunkt toppen af effekten fra vandstandsstigningen – ikke mindst i det nordlige Danmark. En fremtidig acceleration i vandstandsstigningen vil dog reducere betydningen af den overordnede landhævning. Samtidig vil lokale og regionale sætninger forøge den relative havspejlsstigning. 

Vertikale landbevægelser har således en betydelig indvirkning på risikobilledet i forhold til oversvømmelse i kystnære områder i nogle dele af landet, og denne viden er vigtig i forhold til, hvordan vi planlægger og hvilke tiltag til klimatilpasning, der implementeres fremover. 

En øget viden om havniveau- og højdeændringer i Danmark, set i relation til den globale havspejlsstigning, giver således det bedst mulige vidensgrundlag for nationale og lokale beslutninger om klimatilpasning.

Konklusion

GPS-målinger fra permanente målestationer, måleserier fra vandstandsmålere og tre nationale præcisionsnivellementer er kombineret og modelleret i en kortlægning af de absolutte rater for lodrette landbevægelser i Danmark. 

Resultaterne viser overordnet, at der sker landhævning i hele landet. Denne landhævning skyldes denne sidste istid for 15-20.000 år siden, hvor isen trykkede store dele af Danmark ned. Isen smeltede tilbage og har efterladt en isostatisk bevægelse, hvor landet hæver sig mellem 0,3 mm/år i Sønderjylland og 2 mm/år i Nordjylland. 

På regionalt og lokalt niveau er billedet mere komplekst. Lokalt iagttages sætningsrater på op til 10 mm/år, der således langt overgår den overordnede landhævning.

De regionale og lokale landbevægelser skyldes primært geologien i undergrunden og geotekniske forhold, f.eks. sætninger på opfyldte områder. 

Opdeles de oplevede (relative) vandstandsstigninger i Danmark i absolutte bidrag, gives der både mulighed for at vurdere, hvordan klimaændringerne udmønter sig i form af et stigende havspejl og til lokalt bedre at kunne vurdere, hvilke tiltag der skal implementeres. 

Resultaterne bidrager til en øget viden om forholdene på de danske kyster og om konsekvenserne af klimaændringer i forhold til erosions- og oversvømmelsesfaren. Kombinationen af vandstandsmåling og målinger af landhævning og lokale sætninger giver således politikere og andre beslutningstagere det bedst mulige grundlag for den fremtidige planlægning og beslutninger om klimatilpasning.
 

Artiklen her er udarbejdet af:

Karsten Vognsen (kv@kms.dk) Kort- og Matrikelstyrelsen
Carlo Sørensen (cas@kyst.dk) Kystdirektoratet 
Per Knudsen (pk@space.dtu.dk) DTU Space
Karsten Engsager (ke@space.dtu.dk) DTU Space
Abbas Khan (abbas@space.dtu.dk) DTU Space
Ole B. Andersen (oa@space.dtu.dk) DTU Space


Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark