Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Oprensning af belastet og lettere belastet sediment i Esbjerg Havn


Sidst opdateret: 11.5.17

Kystdirektoratet mangler stadig at oprense 2. bassin og 5. bassin samt beddingsområdet. Disse områder indeholder både belastet og lettere belastet sediment og Kystdirektoratet er i gang med at finde den mest omkostningseffektive løsning for håndteringen af sedimentet fra disse områder.  

I marts og april 2017 er der oprenset i 1. bassin og forhavnen til 1 og 2. bassin.

I 1. bassin og forhavnen til 2. bassin er fjernelsen af efterslæbet færdig og områderne har nu den officelle vanddybe. Prøvetagning i efteråret /vinter 2017 vil afgøre om sedimentet kan klappes i Vadehavet eller stadig skal på Kystdirektoratets klapplads i Nordsøen næste gang der foretages oprening.

I september og oktober blev der også foretaget en miljøoprensning af beddingsløbet i Esbjerg. Denne oprensning er meget vanskelig da oprensningsskibet ikke har mulighed for at sejle ind i løbet.

Der mangler stadig at blive fjernet lidt sediment fra beddingsløbet og Kystdirektoratet er i gang med at finde en løsning.

I oktober 2016 blev oprensning af 6. bassin afsluttet og bassinet har nu den officielle vanddybde. Efterfølgende prøvetagning i december 2016 har dog vist at sedimentet ikke er helt rent så det kan klappes. Derfor har Kystdirektoratet bestilt en prøvetagning der skal vise hvor dyb forureningen er. Når resultatet foreligger vil der blive foretaget en vurding af hvordan 6. bassin kan blive så rent at sedimentet kan klappes i 2025.

Hver dag bliver der udtaget prøver af sedimentet der er kørt til RGS90 og det har vist sig at en lille del af sedimenet var så belastede med især kulbrinter at det ikke kunne nyttigøres til støjvolde – dette sediment er renset/deponeret på forsvarlig vis.

Oprensningen blev foretaget af oprensningsfartøjet Toste R som grabbede sedimentet op i en pram. Når prammen var fuld sejlede prammen ud til Tauruskaj i Esbjerg Østhavn og sedimentet blev lastet på lastbiler.

Lastbilerne kørte så de ca. 5 km ud til miljøvirksomheden RGS90 A/S. RGS90 har anlagt store bassiner til sedimentet. Når lastbilerne har fyldt et bassin med 40 cm sediment vil sedimentet blive cementstabiliseret og efterfølgnede vil sedimentet blive nyttiggjort i støjvolde.

Link til youtube film RGS90 : https://www.youtube.com/watch?v=0RrgR4Oo6hw

I slutningen af juli 2016 startede selve oprensningen af 6. bassin. Rohde Nielsen har valgt at indkøbe en miljøgrab til opgaven og hele miljøoprensningen i 6. bassin er foretaget med miljøgrab.

Før oprensningen af 6. bassin er der etableret i boblegardin i indsejlingen til 6. bassin og i midten af bassinet. Formålet med dette er at hindre at forurenet sediment frit kan føres med tidvandsstrømmen ud i Vadehavet under oprensningen. Et boblegardin fungerer ved at der udlægges en slange med huller på havbunden. Slangen tilsluttes en generator der sender luft gennem slangen og luftboblerne stiger til vandoverfladen og danner et luftboblegardin. Luftboblegardinet skaber et strøm som medfører en lokal barriere af luftbobler der nedsætter partikeltransporten forbi barrieren.

I starten af juli 2016 starter Rohde Nielsen A/S med at oprense forhavnen til 1. bassin. Sedimentet skal klappes på klapplads 2b i Nordsøen. Der er tale om den klapplads der ligger lige udenfor Grådyb, mod nord. Der klappes i området længst mod vest. Næste område bliver den inderste del af 6. bassin, dette sediment skal køres til miljøvirksomheden RGS90 A/S, hvorefter sedimentet nyttiggøres.

De områder der skal oprenses af Rohde Nielsen frem til 2019. Bemærk at 2. bassin nu kan klappes.
De områder der skal oprenses af Rohde Nielsen frem til 2019. Bemærk at 2. bassin nu kan klappes.

Den 20. juni 2016 indgås kontrakt med Rohde Nielsen A/S. Kontrakten dækker oprensning af 1. og 2. bassin inkl. forhavn samt 5. og 6. bassin inkl. Beddingsområde og løbet.

Der afholdes licitation d. 31. maj 2016, hvor der kommer 3 bud.

Den 25. april udsendes nyt udbudsmateriale til de 7 prækvalificerede entreprenører.

Se også siden Vejen til Ren Havn i Esbjerg 2025.

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark