Erosionsatlas for Danmark

Danmarks 7.300 km kystlinje er mange steder under forandring. De fleste steder volder den naturlige dynamik ikke os mennesker problemer. Men der, hvor vi har placeret infrastruktur for tæt på, kan dynamikken være problematisk, idet den giver et spændingsfelt.

De steder, hvor der sker erosion, dvs. hvor der forsvinder materiale fra kysten, er det vigtigt at erkende, at erosionen både sker på land og i havbunden, altså i det som kaldes kystprofilet. Erosionen sker fra den stedsafhængige stabile dybde til skrænttoppen.

Der foreligger ikke landsdækkende målinger af kystprofilets dynamik. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet et Erosionsatlas for Danmark.

Erosionsatlasset er et screeningsværktøj, som grundejere, kommuner, rådgivere og andre kan bruge til at screene en kyst for, hvorvidt der er erosion og i hvilken grad.

Erosionsatlasset vil fra begyndelsen af 2015 kunne findes online på www.kystatlas.dk til almindelige browsere, tablets og smartphones.

Som grundlag for erosionsatlasset anvendes en metode udviklet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Metoden tager udgangspunkt i, at forståelsen for erosionsforhold er vigtig, især i et tidsperspektiv. Metoden opdeler erosionen i kronisk og akut erosion.

For kronisk og akut erosion er formålet med erosionsatlasset at vurdere erosionspresset på de enkelte kyststrækninger. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvad der menes med erosionspresset. På kyster, hvor der hverken er opført kystbeskyttelseskonstruktioner eller udføres sandfodring, får erosionspresset lov til at virke på kysten, og den observerede erosion svarer direkte til erosionspresset.

På kyster, der er udsat for erosionspres, men hvor der er udført kystbeskyttelse, vil der typisk kun være en lille eller ingen kysttilbagerykning, selv om erosionspresset stadig er til stede. Det betyder, at stranden foran kystbeskyttelseskonstruktionerne i sådanne tilfælde gradvist vil blive borteroderet. Tilsvarende kan kysttilbagerykningen standses med sandfodring. I sådanne tilfælde kræver det jævnlig fodring for at opretholde kystlinjens position. I det følgende defineres erosionspresset derfor som den erosion, som måt forventes at finde sted, såfremt der ikke fandtes kystbeskyttelse på strækningen og ikke blev udført sandfodring. Havne og andre større anlæg på kysten har også stor indflydelse på transport- og erosionsforholdene, men denne effekt indregnes så vidt muligt i erosionspresset, da havne betragtes som mere permanente anlæg end kystbeskyttelse.

Erosionspresset er således en lidt hypotetisk størrelse. Oplysningen om erosionspresset tjener imidlertid et vigtigt formål ved at angive, hvor stor erosionen kunne være på de beskyttede strækninger. Denne information kan være nyttig i situationer, hvor det overvejes at følge kystbeskyttelsesstrategien og erstatte hård kystbeskyttelse med sandfodring.

I situationer hvor stormhøjvande ledsages af store bølger, kan bølgerne slå direkte ind på bagstranden og på denne måde æde af kysten, idet kysten vil forsøge at indstille sig i et ligevægtsprofil passende til den forhøjede vandstand. Denne type erosion, hvor materiale flyttes fra den indre til den ydre del af kystprofilet, betegnes akut erosion. Strækninger med kronisk erosion kan også opleve akut erosion.

Nedenfor er vist eksempler på kystprofilets beliggenhed over tid et sted, hvor der er kronisk erosion og et sted, hvor der er akut erosion.

Kronisk erosion eller langtidserosion foregår året rundt og sker på grund af langsgående sedimenttransport. Dette lag viser erosionspotentialet på kysten og tager udgangspunkt i sedimenttransporten. Med erosionspotentialet skal forstås den erosion, som vil ske, hvis kystprofilet udvikler sig uden kystbeskyttelse

Dette lag er opbygget fra flere forskellige datakilder. Disse data er brugt til at repræsentere de forskellige kysttyper, der findes i Danmark:

• Beregning af kystlinjeændringer. - Bruges kun på steder med naturlige ubeskyttede kyster.*
• Sedimenttransportberegninger. - Bruges på steder, hvor der er kystbeskyttelse eller klippekyster. Metoden er beskrevet i DHI-rapport.
• Sedimentbudgetberegninger som dækker Jyllands vestkyst.
• Beregning af den autonome erosion. - Dækker Jyllands vestkyst fra Lodbjerg til Nymindegab.
• Steder med under 5 km i frit stræk til modstående kyst.
• Kystteknisk vurdering. – Brugt nogle få specielle steder hvor overstående metoder ikke kan bruges eller er misvisende.   

Disse lag har været lagt sammen, så den kroniske erosion eller langtidserosionen kan opdeles på fem klasser:

Den aktuelle oplevede kysttilbagerykning kan afvige fra ovenstående klasser af flere forskellige grunde, bl.a.:

• Erosionen sker også på grund af akut erosion under storm. 
• Kysttypen er hård, f.eks. hvis der er ler eller mange sten i kystprofilet, som reducerer/standser erosionen.
• Sedimenttransporten er påvirket af kystbeskyttelse eller havne.

*Lagene er udarbejdet af Geografisk Institut på Københavns Universitet og transformeret af Kystdirektoratet i forskningsprojektet COADAPT, hvor også Dansk Hydraulisk Institut (DHI) er partner.

Akut erosion: Metodebeskrivelse

Dette lag kan bruges som en vejleding vedrørende kystens erosionspåvirkning fra akut erosion. Akut erosion kan forekomme, hvor der er både højvande og kraftig bølgepåvirkning f.eks. under en stormflod. Nogle steder er der akut erosion med mange års mellemrum, men der kan i disse situationer eroderes en stor mængde af kystprofilet. 

Akut erosion er opdelt på fire klasser: