Danmarks 7.300 km kystlinje er mange steder under forandring. De fleste steder volder den naturlige dynamik ikke os mennesker problemer. Men der, hvor vi har placeret infrastruktur for tæt på, kan dynamikken være problematisk, idet den giver et spændingsfelt.
De steder, hvor der sker erosion, dvs. hvor der forsvinder materiale fra kysten, er det vigtigt at erkende, at erosionen både sker på land og i havbunden, altså i det som kaldes kystprofilet. Erosionen sker fra den stedsafhængige stabile dybde til skrænttoppen.
Der foreligger ikke landsdækkende målinger af kystprofilets dynamik. Derfor har Kystdirektoratet udarbejdet et Erosionsatlas for Danmark.
Erosionsatlasset er et screeningsværktøj, som grundejere, kommuner, rådgivere og andre kan bruge til at screene en kyst for, hvorvidt der er erosion og i hvilken grad.
Erosionsatlasset vil fra begyndelsen af 2015 kunne findes online på www.kystatlas.dk til almindelige browsere, tablets og smartphones.
Som grundlag for erosionsatlasset anvendes en metode udviklet af Dansk Hydraulisk Institut (DHI). Metoden tager udgangspunkt i, at forståelsen for erosionsforhold er vigtig, især i et tidsperspektiv. Metoden opdeler erosionen i kronisk og akut erosion.
For kronisk og akut erosion er formålet med erosionsatlasset at vurdere erosionspresset på de enkelte kyststrækninger. I den forbindelse er det vigtigt at gøre sig klart, hvad der menes med erosionspresset. På kyster, hvor der hverken er opført kystbeskyttelseskonstruktioner eller udføres sandfodring, får erosionspresset lov til at virke på kysten, og den observerede erosion svarer direkte til erosionspresset.
På kyster, der er udsat for erosionspres, men hvor der er udført kystbeskyttelse, vil der typisk kun være en lille eller ingen kysttilbagerykning, selv om erosionspresset stadig er til stede. Det betyder, at stranden foran kystbeskyttelseskonstruktionerne i sådanne tilfælde gradvist vil blive borteroderet. Tilsvarende kan kysttilbagerykningen standses med sandfodring. I sådanne tilfælde kræver det jævnlig fodring for at opretholde kystlinjens position. I det følgende defineres erosionspresset derfor som den erosion, som måt forventes at finde sted, såfremt der ikke fandtes kystbeskyttelse på strækningen og ikke blev udført sandfodring. Havne og andre større anlæg på kysten har også stor indflydelse på transport- og erosionsforholdene, men denne effekt indregnes så vidt muligt i erosionspresset, da havne betragtes som mere permanente anlæg end kystbeskyttelse.
Erosionspresset er således en lidt hypotetisk størrelse. Oplysningen om erosionspresset tjener imidlertid et vigtigt formål ved at angive, hvor stor erosionen kunne være på de beskyttede strækninger. Denne information kan være nyttig i situationer, hvor det overvejes at følge kystbeskyttelsesstrategien og erstatte hård kystbeskyttelse med sandfodring.