Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

Plantrin 2


Sidst opdateret: 20.2.15

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortet viser, hvor meget oversvømmelse en middelhændelse kan medføre i 2012 forhold.
Kortet viser, hvor meget oversvømmelse en middelhændelse kan medføre i 2012 forhold.
I andet plantrin fra 2012-2013 blev der udarbejdet kort over faren for oversvømmelse og over risikoen for oversvømmelse i de 10 risikoområder. Kortlægningen af oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen baserer på resultaterne af en risikoanalyse, som gennemføres i hvert område, og som analyserer, hvordan en oversvømmelse vil forløbe, samt hvilke konsekvenser dette vil have.
Kortet viser, hvor meget oversvømmelse en middelhændelse kan medføre i 2050 forhold.
Kortet viser, hvor meget oversvømmelse en middelhændelse kan medføre i 2050 forhold.

Kortene over oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen blev udarbejdet i en passende skala og dække den geografiske udstrækning af risikoområderne. Iht. EU's oversvømmelsesdirektiv skal kortene over faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse udarbejdes efter følgende tre scenarier:

a)   ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser,
b)   middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (sandsynligvis højst en gang
      hvert 100. år),
c)   stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.

For hvert scenarie skal følgende oplysninger som minimum fremgå af farekortene:

•   oversvømmelsesgrad,
•   vanddybde eller vandstand, alt efter hvad der er relevant,
•   strømhastighed eller relevante vandmængder, hvor det er relevant.

I relation til kortene over oversvømmelsesrisikoen skal de negative følger i forbindelse med oversvømmelser udtrykkes for hvert scenarie i forhold til:

  • anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt,
  • arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt,
  • anlæg, der vil kunne forårsage forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder,
  • andre oplysninger, som anses for at være nyttige, såsom angivelse af områder hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment og debris, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.

Kortene over oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen blev afleveret til de 22 berørte kommuner i efteråret 2013. Sammen med kortene blev der udleveret en metoderapport, som beskriver den metodiske og tekniske tilgang til og baggrund for analyserne af faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse. Endvidere forklarer rapporten grundlaget og opbygningen af kortlægningen og beskriver det tilgrundliggende datamateriale.

Kortene over oversvømmelsesfaren og oversvømmelsesrisikoen er offentliggjort tilgængeligt på WebGis, hvor alle tema kan vises: http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?&profile=oversvoem2.

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark