Link til forsiden
Åbningstider
Mandag - torsdag: 9.00 - 14.00
Fredag: 9.00 - 12.00
Subsite
Kyst Online

SafeCoast


Sidst opdateret: 28.1.15

Konsekvenser af klimaændringer langs de danske kyster - dansk delprojekt 5a

Det treårige Interreg. IIIB SafeCoast-projekt startede den 1. juli 2005 og afsluttede medio 2008 med en international konference. Med i projektet var foruden Kystdirektoratet, kystbeskyttelsesmyndigheder fra Belgien, Holland, Tyskland og England.
 
Projektets formålet var at udvikle langsigtede og afbalancerede strategier, som giver svar på spørgsmålet: ”Hvordan beskytter vi Nordsøkysterne i 2050?” SafeCoast  blev ledt af det hollandske Rijkswaterstaat (RIKZ).
Incitamentet for dette projekt va, at ca. 12 million mennesker – 20 % af Nordsøregionens befolkning – bor i lavtliggende områder, som vil blive oversvømmet hvis de ikke var beskyttet med kystbeskyttelse. Samtidig er store samfundsøkonomiske centre placeret i disse områder, som f.eks. Rotterdam og Hamburg havne. Det forudsiges, at deres samfundsøkonomiske betydning vil vokse betydeligt i de kommende årtier. Parallel med den samfundsmæssige og økonomiske udvikling i Nordsø-regionen, er bekymringen omkring klimaændring og dens konsekvenser rykket mere i fokus. 

Global klimaændring vil medføre en stigning af vandstandene og en forøgelse af stormflodshændelserne i Nordsøregionen. Disse to udviklingsscenarier nødvendiggør nye tilpassede og langsigtede kystbeskyttelsesstrategier for hele Nordsøregionen. SafeCoast – udsprunget af det forudgående Interreg IIIB projekt COMRISK – skulle derfor bidrage ved hjælp af i alt 8 delprojekter til at udvikle afbalan-cerede og langsigtede strategier for forvaltning af kystområderne langs Nordsøen. 

Delprojekterne i SafeCoast omhandlede bl.a. udarbejdelsen af fælles scenarier for klimaændringen i Nordsøregionen, sammenligning af forskellige metoder til vurdering af oversvømmelsesrisikoen såvel som videreudviklingen af kystbeskyttelsesmetoder under særlig hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige aspekter. Detaljerede undersøgelser omkring klimaændringens konsekvenser for kystregionerne, som bl.a. blev udført af Kystdirektoratet,  bidrog ligeledes til udvikling af langsigtede kystbeskyttelsesstrategier for Nordsøkysterne. 

Kystdirektoratets delprojekt omhandlede en detaljeret undersøgelse af klimaændringens konsekvenser for de Danske kyster. Vurderingen af klimaændringens konsekvenser var baseret på fire kystlokaliteter. Herved havde det danske delprojekt til hensigt at:
  • Forbedre viden omkring effekten af klimaændringen på kystbeskyttelsen;
  • Forbedre forståelsen for sammenspillet mellem kystbeskyttelsen og de beskyttede værdier (socioøkonomiske system) under forandrende randbetingelser;
  • Forbedre formidlingsprocessen af relevante målgrupper omkring klimaændringens konsekvenser i kystzonen;
  • Bidrag med viden og anbefalinger på grundlag af delprojektets resultater til SafeCoast overordnede målsætning for en bæredygtig og afbalancerede kystforvaltningsstrategi. 
 
Kystdirektoratets deprojekt var inddelt i fire trin:
  1. I første trin blev der gennemført en litteratur studium for at opdatere state-of-the-art af eksisterende scenarier/prognoser for klimaændring.
  2. I andet trin blev der udarbejdet et erosionsatlas for de danske kyster, som illustrerer kysternes ekstra tilbagerykning pga. vandspejlstigning.
  3. Tredje trin omhandlede selve vurderingen af klimaændringens konsekvenser i kystzonen. Vurderingen af konsekvenserne blev gennemført ved fire udvalgte lokaliteter, som viser klimaændringens effekt helt konkret på lokal niveau.
  4. I fjerde og sidste trin af det danske delprojekt blev der undersøget og evalueret formidlingsstrategier, som garanterer den mest hensigtsmæssige informationsudveksling over for relevante målgrupper.  

For yderligere informationer omkring SafeCoast, kontakt projektleder Thorsten Piontkowitz, telefon 99 63 63 24 eller tpi@kyst.dk

Besøg eventuelt SafeCoasts hjemmeside her.

Copyright © 2009 Kystdirektoratet   |  Højbovej 1  |  7620  Lemvig
Telefon +45 99 63 63 63  |    kdi@kyst.dk  | CVR-nummer: 36 87 61 15

Webdesign & CMS by MCB Denmark